Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sådan arbejder vi

Gode relationer danner venskaber

Gode relationer mellem børnene dannes blandt andet gennem de relationsgrupper der laves, og som er tilknyttet en voksen. Her arbejdes der på at danne venskaber. Derudover kan børnene lege på tværs af alder og gruppe.

Tryghed mellem børn og voksne er vigtigt for barnets trivsel, og derfor er anerkendelse er et vigtigt redskab i vores relation til barnet.

 

Selvhjulpenhed giver selvværd

Vi lærer børnene at mestre deres verden ved at støtte dem i at de gør de ting de kan selv.  

Det kan for eksempel handle om selv at tage tøj på, toiletbesøg og selv hælde mælk op.

Vi står til rådighed med hjælp og støtte, når der er behov for det.

 

Sproglig udvikling understøtters så vidt muligt

Sprog betyder meget for børnenes trivsel og sociale relationer, derfor lægger vi vægt på at understøtte børnenes sproglige udvikling mest muligt.

Ord bliver sat på det vi laver sammen med børnene, vi taler med børnene om det de oplever og er optaget af. Det foregår hele dagen og i alle aktiviteter.

Inddragelse lægger vi vægt på blandt andet I forbindelse med spisning. Alle børnene er inddraget i en samtale, på det niveau de kan. Samtaler med børnene har stor betydning for deres sproglige udvikling, derfor lægger vi vægt på det.

Sproget får lov at blomstre og vokse, ved at børnene får nye oplevelser, taler med de voksne om bøger, ser eventyr blive dramatiseret og selv deltager i at lave eventyrene.

Sprogvurdering laves af alle børn omkring 3-årsalderen, og derefter hvis der er behov for det. Sprogvurderingen gør at de børn, der har særligt behov, får lavet en handleplan i forhold til den sproglige udvikling

 

Motorisk udvikling er en stor del af vores dagligdag

Motorikrummene bruges til at klatre og lave de lidt vildere lege. Både på egen hånd og voksenstyrede

Legepladsen bruges hver dag, og vi prioriterer at udforske nærområdet. 

 

Kreativitet sker i planlagte og spontane aktiviteter

Børnenes kreativitet arbejder vi på at udvikle i vores forskellige værksteder.

Det sker både gennem planlagte aktiviteter, og børnenes egne ideer ved at have tilgængeligt materiale.

Børnenes fantasi stimuleres ved at de kan udtrykke sig frit, og vi viser at vi værdsætter deres produkter, ved at lade dem pynte børnehaven.

Selvværd og selvtillid vokser herved hos børnene.

 

I leg udvikler børnene sig

Leg og venskaber er vigtige for at børnene trives og har en god dag i børnehaven. Gennem legen udvikler børnene sig.

Derfor prioriterer vi tid til leg.

Gode relationer blandt børnene arbejder vi med, ved at dele børnene op i mindre relationsgrupper, hvor der er mulighed for at danne venskaber.

Vi lærer børnene at omgås hinanden på en god måde, hvor det er tilladt at sige til og fra, og hvor vi tager hensyn til hinanden.